Sådan er reglerne for montering af nummerplader 

Du skal montere dine nummerplader på dit køretøj, så nummerpladerne ikke kan tabes eller fjernes. 

Det kan blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du ikke har dine nummerplader monteret korrekt. Du kan altid kontakte et værksted i nærheden, så kan de montere dem korrekt og efter reglerne for et mindre beløb, typisk omkring 100 kr. inkl moms. 

Reglerne er således for montering af nummerplader: 
  • Nummerplader skal være solidt monteret på dit køretøj. Nummerplader på person- og varebiler skal du fastgøre med mindst to skruer eller bolte. Det er valgfrit på andre køretøjer.
  • Fastsætningen må ikke gå ud over nummerpladens læselighed. Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor du fastgør dem.
  • Hætten skal sidde så godt fast, at den kun kan fjernes med værktøj.
  • Nummerplader fra før 1. april 1976 og historiske nummerplader er fritaget for at opfylde kravene. De skal fastgøres på en måde, der passer til køretøjet.

Find bilhus / værksted tæt på dig

Få en prisvurdering af din byttebil

Se et stort udvalg af brugte biler

Læs alt om aktuelle nye bilmodeller