De mest brugte sikkerhedssystemer i bilerne i dag

I dag kommer bilerne med et væld af aktive sikkerhedssystemer, som er utroligt avancerede og som aktivt hjælper for at mindske antallet af ulykker og skader.

Lane Departure Alert

Kameraer øverst i forruden følger vognbane markeringerne under kørslen, hjælper føreren med at holde bilen inden for vejbanen, den kører på.

Kamera og sensor registrerer vejstriberne og kan dermed assistere med at holde bilen i den vejbane, den kører i. Er føreren utilsigtet ved at forlade vejbanen, altså uden brug af blinklyset, vil systemet advare akustisk og visuelt (kan tilpasses i ”indstillinger”). Virker fra 50-200 km/t og assisterer kun akustisk og visuelt. Det retter IKKE automatisk bilen ind. Det skal føreren selv sørge for.  På den måde mindes føreren om at korrigere bilens retning.

Systemet kan ikke aflæse vejstriberne, hvis vejen er for bred, striberne er for utydelige, eller vejen svinger for skarpt

Automatic High Beam

hjælper føreren med automatisk op- og nedblænding af fjernlys, giver bedre udsyn og bedre synlighed i forhold til medtrafikanter.

Et kamera registrerer lyset fra modkørende biler og baglygterne fra forankørende biler samt vejbelysningens styrke. Automatic High Beam skifter automatisk mellem kort og langt lys, så andre bilister ikke blændes, og nattekørsel bliver mere sikker. Bilen skal være indstillet til ”fjernlys” og ”auto”, og så vil systemet selv finde ud af, hvornår der skal blændes op og ned for langt lyst. Systemet registrerer og tager hensyn til forankørende biler, modkørende biler samt belysning i tættere bebyggelse.

Kunder kan opleve, at andre bilister vil blinke af dem, da systemet først slår det lange lys fra senere, end de fleste førere normalt ville gøre.

Road Sign Assist

hjælper føreren med at genkende vejskilte og kan assistere med at overholde fartgrænser ved hjælp af akustisk og visuel hjælp i display.

Registrerer trafikskilte som fx hastighedsbegrænsning og overhaling forbudt. Skiltene gengives tydeligt i førerens synsfelt i infotainment-systemet.  Systemet advarer med både lyd- og lyssignal, hvis skiltningen ikke efterkommes.

Road Sign Assist kan indstilles til at advare, hvis man kører 2, 5 eller 10 km/t for hurtigt

Pre-Collision System

PCS-systemet benytter radar og kamera til at scanne for biler og genstande på vejen foran dig.

Består af 3 funktioner, som alle hjælper føreren med at bremse ned i nødsituation

  • Forward Collision Warning: Advarer føreren visuelt og akustisk, hvis der er er fare for en kollision med forankørende bil. Virker fra 15-140 km/t – og med en min. hastighed på 15 km/t til forankørende.
  • Pre-Crash Brake Assist: Hjælper føreren med at bremse, ved at øge bremsetrykket til maksimalt bremsetryk ved en forestående kollision. Virker fra 30-80 km/t.
    Bemærk: Har føreren selv igangsat nedbremsning, er systemet blevet gjort opmærksom på at føreren er ”aktiv”, og vil derfor ikke fortsætte med at bremse, hvis fører selv slipper bremsen.
  • Autonomous Emergency Braking: Bremser selv bilen for føreren, hvis fører ikke selv reagerer på en evt. nødsituation.  Virker fra 10-80 km/t og kan maksimalt nå at bremse bilen med op til 30 km/t fra kørselshastigheden.  Fra 10-30 km/t kan bilen dermed nå at bremse helt selv! kører bilen for eksempel 80 km/t, vil den dermed kunne nå at bremse ned til 50 km/t.

PCS-systemet benytter radar og kamera til at scanne for biler og genstande på vejen foran dig. Hvis systemet registrerer en potentiel kollision, advares føreren med både lyd- og lyssignal. Ved overhængende risiko aktiveres bremserne for at undgå kollision og afbøde evt. skadevirkning, hvis uheldet er uundgåeligt.

Uforudsete hændelser på vejen, som kamera/sensor ikke kan tage højde for.
Kraftig regn på ruden, der generer udsynet, eller meget kraftigt sollys.
Kan primært kun genkende former, som er/ligner bagenden på en bil.

Teknisk navn: Pre-Crash Safety System

Find bilhus / værksted tæt på dig

Få en prisvurdering af din byttebil

Se et stort udvalg af brugte biler

Læs alt om aktuelle nye bilmodeller